Spring til indhold

Vælg den rigtige type lager til din virksomhed

    Som din virksomhed vokser, kan det blive nødvendigt med mere lagerplads. Det er dog klogt at tænke på, hvilken type lager der er den rigtige for lige netop jeres virksomhed, da der findes flere forskellige typer af lager- og opbevaringsrum, og de har alle nogle specielle aspekter, som gør dem relevante i bestemte situationer. 

    Småt men godt 

    Den oplagte type til en mindre virksomhed er, at man lejer et lille lagerrum hos et udlejningsfirma, hvor det meste kan opbevares, hvis det ikke drejer sig om helt store produktbeholdninger, hvor der skal bruges enormt mange kvadratmeter til at have det stående. Er virksomheden forholdsvis lille og uden det store behov for opbevaring, så kan et lille rum på størrelse med en garage måske gøre tricket. Der findes enormt mange udlejere af den slags opbevaringsrum, og det er derfor helt sikkert også muligt for jer at finde noget brugbart. 

    Stort og enkelt 

    Har virksomheden derimod en stor beholdning af produkter, som både sendes ud og hjem på daglig basis, så er en reel lagerbygning måske nærmere det rigtige for jer. Her kan man leje en hel lade, som gør det nemt at komme til og fra med de køretøjer, der skal fragte varerne videre fra jeres adresse. Lagerbygninger er ofte meget store og kræver derfor en enorm mængde produkter, hvis det skal kunne betale sig, men hvis den mængde plads er et must, så er en lagerbygning helt sikkert det rette valg.

    En kombinationsmulighed 

    Endnu en mulighed er, at I kombinerer lager og kontor, så I simpelthen flytter ud på et lejet lager, hvor der er kontorplads i samme bygning. På den måde er det let at holde styr på hele virksomheden, da det er samlet på en enkelt adresse. Denne type leje fungerer ofte bedst for en virksomhed, som har et enormt stort behov for fragtmuligheder i hverdagen og derfor kan nyde godt af at have kontoret placeret i nærheden af lageret, så administrationen er lettere.