Iværksætterbranchen har været en af de første til at tage konceptet om kontorfællesskaber til sig. Et koncept med åbenlyse fordele.
For branchefolk inden for designvirksomhed, det kreative felt og typiske iværksættermiljøer, er betegnelser som co-working spaces, open space-kultur og inkubationsmiljø næppe særligt fremmede ord. De er formentlig en naturlig del af arbejdspladsens fælles ordforråd – den kultur og selvforståelse, der forgrener sig fra virksomhedens profil og helt ned til den enkelte medarbejder. I al fald hvis der er tale om en virksomhed, der indgår i et kontorfællesskab.
Kontorfællesskabet har de senere år oplevet kraftig renæssance, og det er ikke svært at granske hvorfor, for de flittige lån af fremmedsproglige betegnere er langt fra bare varm luft. Slet ikke, hvis man eksempelvis kigger på iværksætter-branchen og antager, at et matchende arbejdsmiljø kan fremme medarbejderens individuelle potentiale – og på sigt produktionen.
Iværksætterbranchen har for længst taget ideen om kontorfællesskabet til sig – som var konceptet en iværksætters eget skaberværk. Nogle steder ved to eller flere respektive virksomheder, der deler bolig. Andre steder i deciderede iværksætterhuse, enten med åbne eller lukkede kontormiljøer.
Vendes blikket mod den overflod af fordele, der tegner kontorfællesskabet, er fordelene åbenlyse. Navnlig inden for iværksætter-kulturen, hvor åben modus-fasen netop kendetegnes ved den åbne, samarbejdende idéproces.
I det perspektiv passer lokalekonceptet som fod i hose med branchen, men med potentialet for tværfagligt, feedbackbaseret og ressourcemæssigt samarbejde kan det være svært at få øje på brancher, der ikke ville nyde godt af kontorfællesskabet – i et eller andet omfang.
Fællesskabet vinder frem
En vilkårlig spadseretur gennem gaderne kan let afsløre unge, innovative virksomheder, der har slået rødder i bygninger, hvor man ellers ikke ville forvente det. Gamle industrilokaler, new yorker-vægge eller store, pompøse glaspartier – til åbent skue for forbipasserende.
Hvor der er liv, er der virkelyst. Det synes netop at være den tese, iværksætterbranchen for alvor har taget til sig.
I en branche, hvor udgangspunktet er ens for alle, og selv de meste succesfulde på et tidspunkt har gjort antrit fra samme nulpunkt, møder man af samme grund en vis hjælpsomhedskultur. Enten med henblik på rent faktisk at investere i hinanden eller blot ud fra det virkelighedsbillede, at de fleste iværksættere betinger sig af andre øjne, end dem der sidder på idéens ophavsmand.
Der er langt fra idé til realisering. Det kræver lydhørhed og udefrakommende inputs. Tværgående sparring, partnerskab og feedback. Ja, måske i virkeligheden åbne vidder at boltre sig på. Og det er netop her, kontorfællesskabet kan komme til sin ret – hvis ikke kontorhotellet.
Kontorfællesskaber i hotelformat
Nogle steder har kontorfællesskabet som koncept fået et twist. Dét ved et slægtskab til hotelformatet.
Kontorhotellet, hvor kontordriften er outsourcet til professionelle udbydere, vinder nemlig frem. Udbyderen stiller lokaler, service og andre, gængse fornødenheder til rådighed, og derved sparer en given virksomhed både tid, ressourcer – og får sideløbende mulighed for networking og virksomhedssamarbejde i en et co-working-miljø.
Kort sagt udvider kontorhotellet iværksætterbranchens erhvervslokale-paradis – og rummer både økonomiske og bekvemmelighedsmæssige fordele.